'Red Rocket', instr: Sean Baker, 2021.
Frihedsbrevet, 8. juni 2021
“Genialt”
Det er seriøst et udtryk, der bliver brugt for meget (det samme er “seriøst” i øvrigt), men hold nu fast hvor er der momenter, som tangerer det geniale i Sean Bakers 'Red Rocket'.
Et af dem sprætter som det naturligste i verden hele filmen åben og blotlægger et bankende hjerte via det ærkeamerikanske all you can eat-fænomen, som Baker også løftede op og drejede rundt i hånden i sit folkelige gennembrud 'The Florida Project' fra 2017. I den film var det plyndringen af en hotelbuffet, der for første gang forbandt en sulten datter og hendes hustlende white trash-mor i et oprigtigt, grovædende grineflip.
I 'Red Rocket' er det den tidligere pornostjerne Mickey, der som tak for uinviteret at måtte crashe på sofaen inviterer ekskonen og sin tidligere svigermor på en omgang sukker ad libitum.
“Treat’s on me,” proklamerer Mickey foran den oplyste donut-disk og opfordrer kvinderne til at vælge alt, hvad de ønsker, mens de forbistrede miner fra USA’s beskidte underklasse blødes op i ren, barnagtig fryd.
'Red Rocket' er på flere måder et tilbud, man ikke kan afslå. Den foregår i Texas’ svedne dybder blandt væltede olietønder, uslåede græsplæner og osende fabrikker og drives frem af en motor, som min generations drengerøve med garanti vil reagere på: Simon Rex var suverænt det komiske højdepunkt i den tredje – og klart bedste – af de (in)famøse 'Scary Movie'-film, inden han forsvandt ind i kendislivets tåger, og her giver han den med træk og sving som Mickey. Selv husker jeg ham som en fjern bifigur i min egen ungdom, hvor Rex som den evige Peter Pan-figur kastede med pengesedler på sociale medier og gemte de blodskudte øjne væk bag skævtsiddende solbriller langt op i 30’erne. Dengang blev sangen “1980” under rapper-aliasset Dirt Nasty lige akkurat den spinkle berettigelse, der fandt vej til gymnasietidens mest gøglede drukfester, og som gjorde Rex til et ansigt og en bøvet stemme snarere end et navn.
'Red Rocket' slår gnister i sin første tredjedel, hvor Mickeys 22 krøllede dollars på lommen sætter gang i gaden i den texanske hjemstavn, han uden klare bevæggrunde har genbesøgt. Han kommer anstigende uden andet end et banket ansigt og en telefon i hånden, men med Simon Rex’ karisma er han udstyret med et charmerende nærvær, mange filmkarakterer kunne nyde godt af.
Desværre rækker det ikke til voldsomt meget mere, når Mickey cykler lokalområdet rundt og sælger pot til højre og venstre, mens de store planer om et porno-comeback tager form. Manden i billedet forbliver hele tiden Simon Rex, det kærkomment tilbagevendte, men også lidt todimensionelle ringvrag, der pludselig er havnet i en film af Sean Baker. I flere og flere dækscener ser vi ham kæmpe med en græsslåmaskine, rulle joints af patriotisk stars and stripes-papir eller slingre retningsløst rundt på en cykel. Faktisk er der her cykelscener, som der var løbescener i Paul Thomas Andersons 'Licorice Pizza'; først henførende, så pligtskyldigt registrerende og til sidst – efter 5–6 stykker – lidt trættende. Imens savner man det maskefald, hvor Simon/Mickey for alvor viser, hvem han inderst inde er. Hvis da nogen overhovedet.
Det skal siges, at det er umuligt for mig ikke at beundre, hvor konsekvent 'Red Rocket' sætter sig på tværs af den gode smag. Det gælder primært Mickeys pornohjerne, der vælter sig i dårlige beslutninger og blandt andet seksualiserer – og udnytter – en 17-årig pige på det skammeligste. Jeg billiger på ingen måde den opførsel og de synspunkter, 'Red Rocket' lader flyde gennem sig, men alene Sean Bakers anerkendelse af de synspunkters eksistens giver filmen et dejligt provokerende eftertryk, som bliver siddende. På den front kan man virkelig tale om en film, der går planken ud.
Som miljøportræt er 'Red Rocket' unægteligt en oplevelse, og under dens geniale nøglescener fornemmer man noget råt og helt ægte søge mod overfladen. Skulle Sean Baker have undgået den lidt opremsningsagtige gennemgang af amerikanske folkesygdomme, han er endt med, skulle han på den ene eller anden måde have slået hul på Simon Rex. Hvem ved, hvad der ville være flydt ud?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar